Alt om smykker – din komplette guide

Alt du skal vide om smykker Guldcenter

Hvad er forskellen på karat og carat?

Forskellen på karat og carat er faktisk ret enkel, men bliver ofte forvekslet. Karat bruges til at angive guldets renhed, mens carat er en vægtenhed, der bruges til ædelsten som diamanter.

Kort sagt fortæller karat noget om, hvor meget rent guld et smykke indeholder, mens carat fortæller, hvor meget en diamant eller anden ædelsten vejer.

 

Hvad er carat?

Carat er en vægtenhed, der bruges til at måle ædelsten som diamanter. 1,0 carat svarer præcis til 0,20 gram.

Jo højere carat en ædelsten har, desto mere vejer den – og som udgangspunkt er det også et udtryk for stenens størrelse. Derfor vil en diamant typisk være mere værdifuld, jo højere carat den har. Carat angives altid med to decimaler, for eksempel 0,25 ct eller 1,00 ct. Det er ud fra denne enhed, at man vurderer en diamants størrelse og pris.

 

Hvad er karat?

Karat er en betegnelse for, hvor stor en andel af et smykke der består af rent guld. Rent guld er 24 karat, hvilket svarer til 100%. Hvis et smykke er 14 karat, betyder det, at 14 ud af 24 dele er rent guld – altså 58,5%. Resten består af andre metaller, som tilsættes for at give materialet styrke og holdbarhed.

Jo højere karat, jo dybere og mere intens bliver guldfarven, og samtidig stiger værdien. Til gengæld bliver guldet også blødere, jo højere karat det har.

24 karat guld er meget blødt og bruges derfor aldrig til smykker, da det nemt kan bøje eller få ridser ved daglig brug. I stedet anvendes typisk 8, 14 og 18 karat, da disse giver en bedre balance mellem holdbarhed, udseende og kvalitet.

 

Hvad er forskellen på 8, 14 og 18 karat?

Forskellen på 8, 14 og 18 karat ligger primært i guldindholdet – og dermed også i både udseende, holdbarhed og pris.

18 karat guld indeholder 75 % rent guld, 14 karat indeholder 58,5 %, mens 8 karat indeholder 33,3 %. Resten af materialet består af andre metaller som f.eks. sølv og kobber, som tilsættes for at gøre materialet mere slidstærkt.

Jo højere karat, jo mere intens og varm bliver guldfarven, og samtidig stiger værdien. Til gengæld bliver guldet også blødere og mere modtageligt for ridser.

I modsætning er guld med lavere karat lysere i farven, men til gengæld mere robust og bedre egnet til daglig brug, da det indeholder en større andel af hårdere metaller.

 

Hvad betyder stempler i smykker?

Du har måske lagt mærke til, at der ofte er små tal stemplet i dine smykker. De har faktisk en vigtig betydning.

Stempler fungerer som en form for garanti for smykkets ægthed og materialets renhed. De angiver nemlig, hvor stor en andel af smykket der består af ædelmetal, og er derfor med til at dokumentere kvaliteten.

For guldsmykker vil du typisk se følgende stempler:

  • 333 = 8 karat guld (33,3% rent guld)
  • 585 = 14 karat guld (58,5% rent guld)
  • 750 = 18 karat guld (75% rent guld)

Hvis du har smykker i sølv, angives det i stedet i finhed. Her er 925S den mest almindelige standard og betyder, at smykket består af 92,5% rent sølv – også kaldet sterlingsølv.

Der findes også lavere finheder som 830S og 800S, men 925S er klart det mest udbredte i dag.

 

Hvilken karat er bedst?

Vores kunder sørger tit om, hvilken karat der er bedst. Vi oplever ofte at der er en udbredt opfattelse af, at jo højere karat, desto bedre – men sådan er det ikke nødvendigvis. Valget afhænger i høj grad af, hvordan smykket skal bruges i hverdagen.

Smykker i 8 og 14 karat indeholder en større andel af andre metaller, hvilket gør dem mere modstandsdygtige over for ridser og daglig slitage sammenlignet med f.eks. 18 karat guld. Derfor er de ofte et bedre valg til smykker, der bruges hver dag.

Smykker i 8 karat kan i nogle tilfælde oxidere en smule, da de indeholder flere legeringsmetaller. Det kan især ske, hvis smykket ligger ubrugt i længere tid eller udsættes for sved og syre.

Vi anbefaler typisk 14 karat guld, da det giver en rigtig god balance mellem farve, holdbarhed og kvalitet. Det har den klassiske varme guldfarve, samtidig med at det er slidstærkt nok til daglig brug.

 

Hvordan ved jeg, om et smykke er ægte?

Der er flere måder at vurdere, om et smykke er ægte – og ofte er det en kombination af flere ting, der giver det bedste svar.

Det første, du bør gøre, er at tjekke efter stempler. Ægte smykker er som regel mærket med tal som 333, 585 eller 750 for guld og 925 for sølv. Derudover vil der ofte også være et navnestempel fra producenten, som fungerer som en ekstra garanti for smykkets oprindelse.

Derudover er  det dog vigtigt at være opmærksom på, at stempler i sjældne tilfælde kan forfalskes. Derfor kan du supplere med en simpel magnettest. Ægte guld og sølv er nemlig ikke magnetiske, så hvis smykket reagerer på en magnet, er det ofte et tegn på, at det ikke er ægte.

Samtidig kan du også holde øje med tegn som misfarvning på huden, ændringer i smykkets farve, vægt og glans. Ægte smykker har typisk en mere ensartet overflade og en naturlig tyngde.

Hvis du stadig er i tvivl, anbefaler vi altid, at du får smykket vurderet hos en guldsmed. Her kan du få en professionel vurdering og være helt sikker på materialets ægthed.

 

Hvad er forskellen på guld, hvidguld og rosa guld?

Forskellen på guld, hvidguld og rosaguld ligger primært i de metaller, som rent guld blandes med for at give både farve og styrke.

Gult guld er den klassiske og mest velkendte variant. Her blandes guldet typisk med metaller som sølv og kobber, hvilket giver den varme gyldne farve og samtidig gør materialet mere holdbart.

Hvidguld fremstilles ved at blande guld med hvide metaller som f.eks. palladium eller sølv. Det bliver ofte efterfølgende overfladebehandlet med rhodium, som giver den karakteristiske klare, sølvhvide finish.

Rosaguld indeholder en større andel kobber, hvilket giver den bløde rødlige eller lyserøde tone. Jo højere kobberindhold, desto dybere bliver farven.

Selve guldindholdet, altså karaten, kan være den samme på tværs af alle tre typer. Forskellen ligger derfor i udseendet og ikke i mængden af rent guld.

 

Hvilke smykker holder bedst over tid?

Smykker, der holder sig bedst over tid, er typisk fremstillet af massive ædelmetaller – især 14 og 18 karat guld samt platin.

Massive guldsmykker i 14-18 karat er blandt de mest holdbare valg. De misfarves ikke og kan poleres op igen, så de fremstår som nye. 14 karat er ofte mere slidstærkt til daglig brug end 18 karat, da det indeholder flere legeringsmetaller, som gør materialet stærkere.

Platin er et af de mest slidstærke ædelmetaller og egner sig særligt godt til smykker, der bruges hver dag, som fx forlovelses- og vielsesringe. Det bevarer sin farve og struktur over tid og kræver minimal vedligeholdelse.

Selv de bedste smykker holder længere med den rette pleje. Vi anbefaler, at du opbevarer dine smykker separat, f.eks. i et smykkeskrin, så de ikke ridser hinanden. Derudover er det en god idé at tage dine smykker af ved bad, sport og rengøring for at minimere unødigt slid. Hvis du vil læse mere om korrekt vedligeholdelse og pleje af dine smykker, kan du læse vores blogindlæg ”Sådan passer du bedst på dine smykker”.

Har du lyst til at blive endnu klogere på smykker? Tag et kig på Guldcenter Bloggen hvor du finder svar på mange af de spørgsmål, som du måske brænder inde med.